|
|
|
|
|
Boligsøgende |
|
At få en bolig Alle, der er fyldt 15 år, kan optages på venteliste til en af Boligforeningens boliger. Ventelisten er efter hvornår, man har meldt sig ind. De som har det laveste medlemsnummer kommer først i betragtning til en bolig. Hvis du allerede er lejer hos Boligforeningen har du fortrinsret til en anden bolig i samme eller en anden afdeling. Du skal bare skrives på vores oprykningsliste. Det koster 150 kr. om året i gebyr at stå på ventelisten eller oprykningslisten. |
|
At flytte ind Når man flytter ind i en af Boligforeningen boliger er der altid nymalet vægge og lofter, men man må acceptere, at boligen, dens træværk, inventar og tekniske installationer, bærer præg af at det er en genbrugsbolig. Der kan også være anvendt farver på vægge og inventar som ikke falder i ens smag. |
|
|
At bo til leje Man er som lejer forpligtet til at sørge for den indvendige vedligeholdelse i lejeperioden, herunder maling, tapetsering, gulvbelægning, vinduer og døre. Man kan i lejeperioden efter nærmere aftale med Boligforeningen i vidt omfang ændre på indretningen af boligen, udskifte køkken eller bad, bygge en udestue med mere. Der findes en brochure om råderet i boligen. |
|
At flytte ud Afdelingen overtager gradvis udgiften til den almindelige istandsættelse ved fraflytning. Det vil sige, at jo længere tid, man har boet i boligen des mindre skal man betale til istandsættelsen ved fraflytning. For hver måned man bor til leje optjenes 1% regnet fra indflytningsdatoen. Når der er gået 100 måneder – 8 år og 4 måneder – vil afdelingen helt have overtaget istandsættelsen ved fraflytning. Almindelig istandsættelse består af maling eller tapetsering samt maling af malede lofter. |
|
Misligholdelse Hvis man misligholder sin bolig, skal man ved fraflytning betale udgifterne til istandsættelse af det misligholdte, uanset hvor længe man har boet i boligen. | Se en oversigt over ledige boliger her
|
|
|
|
|
|
|
|